Skip to content

Intuitiv lyd og leg med stemmen baseret Soul Voice®

Hvad vil din stemme intuitivt fokusere på og hvordan lyder den, hvis den skal være et gensvar på en følelse i din krop?

Lyt til dine følelser, føl dem og giv dem et udtryk stort eller lille, hviskende eller voldsomt. Vi kommer som mennesker tættere på vores sanser og instinkter ved at turde gå tilbage til det uartikulere, før-sproglige og lege med det, mærke det i kroppen.

Sort tale, pludrende babysprog eller efterligning af rovdyrenes brølen eller delfinernes sang – alt kan bruges som inspiration og som en mulighed for at bringe dig et andet sted hen, ud af hovedet og ned i kroppen, tættere på dit sande jeg.

Det er en spændende proces at bruge lyden til at komme dybere ind i sine følelser. Alle har en stemme og alle har leget med stemmen som barn. Min opfordring er: find dit gamle legebarn frem!

Min erfaring med lydhealing

Jeg har i mere end ti år samarbejdet med lydhealer, Patricia A. Hughes.
Vores samarbejde udspringer af et kursus hos Githa Ben David.

Fra 2012-17 har jeg gennemført Karina Scheldes uddannelse til Soul Voice® Practitioner.

Hvis du har lyst til at læse mere om metoden Soul Voice® på dansk oversat til Sjælens Stemme og min læremester Karina Schelde, er du meget velkommen til at kigge ind på www.soulvoice.net. Her kan du en gang om måneden finde en lydhealing indtalt af Karina.

Du kan også følge min facebook side: Soul Voice – Sjælens stemme

Lydhealing 1:1 baseret på Soul Voice®

  • Er der et område i din krop som kalder på særlig opmærksomhed?
  • Har du brug for at tage dine følelser mere alvorligt?
  • Er du villig til at ændre på nogle uhensigtsmæssige vaner?

Jeg vil gerne hjælpe dig til en indre forandring eller forvandling, hvis du har lyst til at prøve noget du måske ikke har prøvet før. Nemlig at få lydhealing.

Lydhealing ved hjælp af stemmen er en meget blid men virkningsfuld form for terapi. Lyden går bag om vores bevidste forsvar og kommunikerer på en nænsom måde til vores ubevidste.

Lydhealingen får dig til at slappe af. Den kan lindre en smerte, forandre den eller forvandle smerten til noget positivt. Lydhealingen kan hjælpe dig til at få et overblik over din livssituation og lydhealingen opmuntrer og støtter dig i, at blive hørt og set som den du er.

Er der specifikke problemer jeg skal tage højde for eller fokusere på, når jeg lydhealer, taler vi selvfølgelig om det inden behandlingen. Et lydbad varer, inklusiv en indledende og afsluttende deling, 60-80 minutter. Påregn gerne lidt ekstra tid bagefter i ro eller til en afslappende aktivitet.

Jeg lydhealer gerne hos dig, men vi kan også finde en anden løsning centralt i København – bedst mandag, onsdag eller fredag frem til kl. 14.00.

Vil du booke en lydhealing?

Kontakt mig for at høre om priser og for at aftale nærmere…

Lydhealingsmøder baseret på Soul Voice®

Den menneskelige stemme er et fantastisk instrument til at udtrykke følelser.
På lydmøderne lader vi kort fortalt vores stemmer arbejde intuitivt.

Hvis du har lyst til at udforske din stemme uden at tænke så meget over, om du rammer de “rigtige” toner eller synger falsk er du hjerteligt velkommen. Det handler om at være i nuet og mærke efter hvilke lyde og toner, der kalder på at blive udtrykt – blive sunget af dig i gruppen.

Virkningen af både at give og modtage lydhealing er individuel, men hvis du tager imod tilbuddet om at give lyd/sounde vil du hen ad vejen opleve mere liv i kroppen og en indre ro. Desuden kommer du som modtager af lyd på en indre rejse.

Hvis du vælger at være med og deltage i øvelserne, vil du opleve at det gradvist bliver lettere at give lyden et udtryk. At humme eller nynne vil du opleve som en form for meditation. Det vil ikke være spor anstrengende for dig at bruge din stemme, tværtimod.

Du kan opleve at du får kontakt med din stemme på en ny måde, måske mærker du også dig selv bedre.

Vi starter som regel med at bevæge kroppen f.eks ved at strække os eller ved at fokusere på vores vejrtrækning. Herefter sætter vi os i en rundkreds og efter en kort præsentation af alle, synger vi en opvarmende Arh-lyd i et forholdsvis talenært leje. Herefter leger vi med de dybeste toner/lyde i vores stemmeregister.

Det næste programpunkt er som regel at synge/give lyd til forskellige temaer, som alle kan byde ind med. Hvad er der brug for helt aktuelt? Skal der synges for et personligt anliggende, sygdom, en stor begivenhed eller noget helt universelt.

Dette forløb varer gerne en halv times tid. Efter en pause skaber vi en mere koncentreret lydhealing til dem, som har lyst til bare at modtage. Som ny deltager er det et fast tilbud at få lov til at modtage lydhealing fra resten af gruppen.

Til slut deler vi vores oplevelser i en samlet kreds.

Vil du med til et lydhealingsmøde?

Så kontakt mig for at høre om priser og for at aftale nærmere…

Tilmeld dig mit nyhedsbrev – og modtag et kvarters lydbad – til halv pris!

Lydhealingsmøder i København

Hvis du kan samle en gruppe på mindst 10 personer kommer jeg gerne ud og præsenterer Soul Voice for jer.

Lydhealingsmøderne bliver oftest afholdt i det spirituelle fitnesscenter, Tinkuy.

Tinkuy, spirituelt fitnesscenter

“Du har utrolig mange forskellige udtryksmuligheder i din måde at bruge stemmen på. Du har stor healingskraft i lydhealingen og i din intuitive tilgang.

– PATRICIA, LYDHEALER OG SAMARBEJDSPARTNER

“Jeg var meget tilfreds med de 4 sessioner du gav mig. Ud over lydbadet og lydhealingerne var det også din lydhørhed jeg var glad for. Du var en god, nærværende samtalepartner, og det havde jeg meget brug for på det tidspunkt.

– THOMAS, KLIENT

“Jeg vinkede lige goddag til alle mine skavanker – og farvel”.

– DELTAGER TIL LYDHEALINGSMØDE

“Lyden går bag om forsvarsværkerne”.

– DELTAGER TIL LYDHEALINGSMØDE

“Her har vi fat i noget stort”.

– DELTAGER TIL LYDHEALINGSMØDE