Synkoperne – et rytmisk kor i Brønshøj
Synkoperne er et levende rytmisk kor af sangglade mennesker. For tiden – med coronaens indflydelse – er vi 16 sangere, men “normalt” er vi 24 sangere fordelt på 3 eller 4 stemmer.
Vi synger et repertoire på kanten af poprock, gospel, jazz og latin. I sidste sæson sang vi Elvis, Bo Kasper, Kim Larsen, en jazzet “All of me” og mange flere!
4-5 gange om året optræder koret. Vi arrangerer som regel en forårs- og julekoncert i Pilegården, og vi tager “ud af huset” ved særlige lejligheder, synger f.eks. med andre kor fra Rytmisk Center. (Med coronaens indtog har vi indstillet koncertvirksomheden, indtil videre.)
Hvis du er usikker på, om du og koret er det rigtige match, så mød op og vær med en enkelt gang, inden du bestemmer dig.
Vi savner herrer i koret!
Eneste krav er: at du elsker at synge, du synger rent og at du har nogen erfaring med (kor)-sang. Det er også godt, hvis du kan komme nogenlunde stabilt til korprøverne. Det er sjovere for både dig og de andre korsangere.




Korsang der fungerer, er eksempel på et meget fint og højt udviklet samarbejde mellem mennesker.

Hvor og hvornår øver Synkoperne?
Vi øver hver tirsdag kl. 19-21:30.
I pausen kan vi benytte os af husets cafe.